Kiropraktik
Som kiropraktor er man uddannet til at
undersøge, stille diagnose samt til at behandle
og yde forebyggende behandling af gener fra
kroppens bevægeapparat. Det vil sige kroppens
led, muskler og nervesystemet.
Vi behandler ledlåsninger (subluxationer på
kiropraktor sprog). Vore patienter er fra 2 dage
til 96 år gamle og den anvendte behandling og
teknik bliver tilpasset efter patientens alder,
fysik og problem.
Oftest opsøger vore patienter os på grund af
ondt i nakke, ryg, lænd, ben eller arme eller på
grund af hovedpine, brystsmerter, svimmelhed og
kvalme. I andre tilfælde kan ledlåsninger vise
sig som fordøjelsesmæssige problemer eller på et
utal af andre måder.
Under første konsultation optages patientens
sygehistorie og der laves en undersøgelse af
patienten. Hvis det vurderes at være relevant
kan vi henvise til røntgenundersøgelse i
sundhedshuset i Murergade i Helsingør (disse
dækkes under sygesikringen) Sygehistorien og
undersøgelsen gør os i stand til at stille en
diagnose og skønnes det at være et kiropraktisk
problem indledes behandlingen med det samme. I
behandlingsprocessen vil vi prøve at lokalisere
grunden til hvorfor problemet er opstået og
rådgive om hvad patienten selv kan gøre for at
mindske risikoen for tilbagefald.
Kiropraktor uddannelsen er en 5-årig
universitets-uddannelse efterfulgt af en 1-årig
turnus periode.
Der kræves ingen henvisning at opsøge en
kiropraktor som er en fuld integreret del af det
etablerede danske sundhedsvæsen. Der ydes
tilskud fra den offentlige sygesikring og fra
sygeforsikringen ’danmark’. |