Ofte stillede spørgsmål.
Knogleskørhed:
Kan man modtage kiropraktisk behandling, hvis man lider af knogleskørhed?
Ja, Behandlingen tilrettelægges altid efter, hvem der ligger på briksen. Som kiropraktor har jeg en bred vifte af teknikker, jeg kan vælge at bruge. Også meget blide behandlingsformer.
Gør det ondt?
Nej, som hovedregel gør en kiropraktisk behandling ikke ondt, men HAR man allerede ondt, er det klart, at det også kan mærkes, at man bliver behandlet.
Hvor mange behandlinger skal jeg have?
Som regel er det en tålmodig og gentagen overtalelse af kroppen og dens led, der skal til. Man vil dog som regel se bedring allerede efter 1 til 3 behandlinger, og der SKAL være forbedring efter 5-6 behandlinger.
Hvornår anvendes kulde eller varme?
Se: ’kiropraktor førstehjælp’
Skal jeg tage smertestillende medicin?
Smertestillende medicin kan være godt i akutte tilfælde. Det kan tage noget af hidsigheden over muskulaturen og gøre det nemmere for behandleren at komme igennem behandlingsmæssigt.
Hvordan uddanner man sig til kiropraktor?
Siden 1992 (da vi blev autoriseret af sundhedsstyrelsen her i Danmark) har man kunnet læse til kiropraktor på Syddansk Universitet i Odense. De studerende læser sammen med lægerne de første 2 år, da meget af grunduddannelsen er den samme. Dernæst specialiserer man sig. Uddannelsen er 5 år lang. Efter uddannelsen skal man i turnus i 1 år før man har mulighed for eventuelt at åbne egen klinik.
Før 1992 læste man til kiropraktor i udlandet, blandt andet i USA, England og Canada.
Hvad kan jeg selv gøre når jeg har akutte smerter over lænden?
Se: ’kiropraktor førstehjælp’.
Hvad kan jeg selv gøre når jeg har hold i nakken?
Se: ’kiropraktor førstehjælp’
Hvad er facetledssyndrom?
Det lægen kalder facetledssyndrom kalder en kiropraktor for ledlåsning/subluxation. Det er når et led har blokeret sig. Dette kan skabe smerter over leddet. Der kan opstå hævelse i området, som kan genere nerven der rejser ud fra det niveau, og derved kan der opstå udstrålende smerter, enten i balle, ben, bryst, arme eller som hovedpine. En kiropraktor kan vurdere hvor fastlåsningen er og korrigere denne. Det er det, vi laver. Vi får en del patienter henvist direkte fra skadestuen/egen læge hvor patienten har henvendt sig fordi de troede de har fået et hjerteanfald. Ved nærmere undersøgelse viser det sig at hjertet intet fejler, at det i stedet er en ledlåsning der forårsager symptomerne.
Hvorfor kan der komme en knæklyd under en behandling?
Den knæklyd der kan komme under en kiropraktisk behandling skyldes en frigivelse af gasser inde i leddet. Der er vakuum inde i leddet, og når leddet løsnes under behandlingen frigives der gasser. Vakuumet genopstår efter cirka 20 minutter. Knækket som sådan er ikke det interessante. Det vigtige er at man har fået løsnet det fastlåste led. Vi kan også vælge at behandle med teknikker hvor knæk-lyden ikke forekommer.
Kan jeg være mere øm efter en behandling?
Ja, nogle oplever ømhed efter en behandling. Dette skyldes blot at der arbejdes med området, og at kroppen laves om på. Ømheden varer som regel kun kort tid, op til en halv dag. Det er godt tegn, et tegn på at kroppen har taget imod behandlingen.
Hvad med hensyn til træning?
Hvis du allerede er i et træningsprogram når du kommer til kiropraktor, er der sund fornuft i at fortsætte med dette, i den udstrækning du kan. Det vil altid være en stor fordel at træne, fordi træningen er med til at stabilisere og styrke omkring leddene. Dette hjælper til, at du hurtigere kan komme på fode og blive mere modstandsdygtig overfor eventuelle tilbagefald. Jeg vil kunne give tilpassede øvelser eller rådgive dig i hvilken træning, der vil være mest fordelagtig.