Akupunktur er en del af Traditionel Kinesisk Medicin, som behandlingsmæssigt kan spores over 4000 år tilbage.
Omkring år 475 – 200 før vor tidsregning blev de vigtigste teorier om kroppens energier og balance samlet og ca. år 200 F. Kr. kom det første nedskrevne og samlede værk indeholdende både medicinsk teori og terapeutiske anvisninger. Værket ’Huang Di Nei Jing’ – også kaldet Den Gule Kejser - anses som værende en klassiker inden for traditionel kinesisk medicinsk forståelse og behandling.
Inden for Traditionel Kinesisk Medicin anvender man en holistisk indgangsvinkel og man anskuer derfor et menneske som et samlet hele, der - hvis personen er rask og smertefri - er i fuld balance. Hos en rask og smertefri person vil der være rigeligt af livsenergien Qi og Qi energien vil flyde frit og uhindret gennem hele kroppen. Når en sygdomstilstand opstår, er det udtryk for at der er opstået en ubalance i systemet, enten som følge af en ydre påvirkning eller en indre ubalance i energiniveauet imellem organer.
Qi Energien flyder i kroppen i energibaner, såkaldte meridianer. Der findes 12 hovedmeridianer, der alle er tilknyttet et organ. Herudover finders der 8 ekstraordinære meridianer. Det er på meridianerne, man finder akupunkturpunkterne. Der findes ca. 400 traditionelle akupunktur punkter på kroppen.
Udover akupunktur punkterne på selve kroppen, findes der tilsvarende punkter i ørerne. Akupunkturpunkterne har direkte adgang til meridianerne og dermed den indre balance i kroppen.
